Flere børn og unge i idrætsforeningerne og bedre trivsel

Vi skal styrke samarbejdet mellem kommuner, skoler og daginstitutioner, idrætsforeninger og DGI, for eksempel gennem åben skole og certificering og uddannelse af medarbejdere i bevægelsesglæde og motion. Og flere udsatte børn og unge skal med i de aktive fællesskaber.

Grundlaget for et godt børne- og ungeliv er, at børn og unge trives og udvikler sig. Og her spiller bevægelse og fællesskab en afgørende rolle.

Mange steder blomstrer samarbejdet mellem kommuner, idrætsforeninger og DGI. Med strategiske ambitioner at få flere børn og unge med i idrætsforeningerne og konkrete samarbejder om åben skole og certificeringer af skole, SFO og dagtilbud. Her får lærere, pædagoger og andre faggrupper viden og inspiration til, hvordan bevægelse kan integreres i det daglige arbejde og skabe bedre trivsel gennem positive idrætsoplevelser.

Vi kan med stor fordel samarbejde endnu mere, så flere børn og unge oplever glæden ved at bevæge sig, får relationer med holdkammeraterne og møder voksne rollemodeller.

Og når idrætsforeninger svarer på, hvordan kommunen kan styrke foreningernes arbejde for børn og unge, så peger foreningerne netop på øget samarbejde med kommunen, skoler og daginstitutioner.

Flere børn bøvler med motorikken – og flere unge mistrives

I dag er børn langt mindre fysisk aktive, når de leger. Samtidig har mange børn motoriske udfordringer. Det er kun hver anden af landets skoleelever, der har en skoledag, som lever op til skolereformens krav om 45 minutters bevægelse, og kun 1 ud af 3 åben-skole-samarbejder rummer motion og bevægelse.

Det er et problem, for forskning slår fast, at fysisk aktivitet baner vejen for børn og unges trivsel – både fagligt, mentalt og socialt.

Et stigende antal unge – især piger – mistrives, og flere oplever angst, depression og stress. Under Corona-pandemien er unge den befolkningsgruppe, der har oplevet mest ensomhed. Det er stærkt bekymrende. I en travl hverdag efterspørger unge fællesskab og en pause væk fra perfekthedskulturen, men mange falder desværre fra i idrætsforeningerne. Foreningerne kan ellers være med til at give unge meningsfuld pause i hverdagen. Her oplever unge, hvad det vil sige at være en god kammerat og en del af et fællesskab - det styrker den mentale sundhed.

Social ulighed går igen i idrætten. Men økonomi bør ikke være en barriere for at børn og unge kan være med i en idrætsforening. Alle kommuner bør tilbyde fritidspas eller anden model for økonomisk støtte til udsatte børn og unge, der ikke selv kan betale kontingent.

Kilder: Danmarks Statistik, Statistikbanken (2021),  Det centrale Foreningsregister, CFR for medlemskaber i 2020 af idrætsforeninger under DIF og DGI (dvs. at en person godt kan være medlem af flere foreninger) samt Statens Institut for Folkesundhed, 2020 (Baseret på unge i 14- til 15-årsalderen, som var registreret i Den Nationale Børne[1]database i skoleårene 2017/2018 og 2018/2019).

Idrætsforeningerne vil gerne samarbejde om børn og unge

Lokale idrætsforeninger og DGI kan gøre en forskel – og vi vil gerne samarbejde om børn og unge. DGI’s undersøgelse fra 2020 viser, at 16 procent af idrætsforeningerne i dag har et samarbejde om Åben Skole, mens blot 6 procent har et samarbejde om udsatte børn og unge.

Potentialet for mere samarbejde er stort: 

  • 62 procent af idrætsforeningerne vil gerne indgå samarbejde om udsatte børn og unge
  • 55 procent af idrætsforeningerne er klar til at samarbejde om Åben Skole

Og når foreningerne skal svare på, hvordan kommunen bedre end i dag kan styrke foreningens arbejde for børn og unge, så er svaret:

  • 39 procent ønsker, kommunen faciliterer et tættere samarbejde med skoler/daginstitutioner
  • 32 procent ønsker, kommunen gør det mere attraktivt at være frivillig træner for børn og unge
  • 32 procent ønsker, kommunen gør det lettere for foreningen at tage mod udsatte børn og unge
  • 27 procent ønsker, at kommunen styrker hjælpen til udsatte børn og unge, f.eks. med fritidspas eller kontingentstøtte

Det er ikke alle idrætsforeninger, der har mulighed for eller lyst til at samarbejde om børn og unge, f.eks. fordi de ikke har medlemmer i den aldersgruppe. Det er afgørende for et godt samarbejde mellem kommunen og foreningen, at foreningen har interessen, ressourcerne og det fornødne engagement, så samarbejdet bliver en god oplevelse for både den enkelte borger, foreningen og kommunen.