DGI og idrætsforeningerne kan styrke den kommunale velfærd

Lad os samarbejde i din kommune, så særlige målgrupper får foreningstilbud om træning og stærke, aktive fællesskaber. For eksempel udsatte børn, voksne uden for arbejdsmarkedet, borgere med psykiske lidelser eller efter et sygdomsforløb.

Med flere ældre, flere borgere med behov for genoptræning, rehabilitering og lokale sundhedsydelser er er et stort potentiale for mere samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DGI.

Antallet af samarbejder mellem kommuner og idrætsforeninger om træning og fællesskab for specifikke målgrupper myldrer frem, og potentialet er stort.

For et samarbejde kan styrke livskvaliteten for både børn og voksne, og styrke den fysiske, mentale og sociale sundhed. Og så kan et samarbejde være økonomisk fordelagtigt for kommunen i form af færre udgifter til genoptræning, særlige foranstaltningerne mv.

Så lad os også samarbejde i din kommune.

Danmarks Statistik, Statistikbanken (2021), Det centrale Foreningsregister, CFR for medlemskaber i 2020 af idrætsforeninger under DIF og DGI (dvs. at en person godt kan være medlem af flere foreninger).

Flere børn og flere ældre

Kommunen står for størstedelen af vores borgernære velfærd. Fra pasning og undervisning af børn og unge til pleje af ældre og en bred vifte af tilbud til borgere med særlige behov.

Det giver ofte anledning til svære økonomiske prioriteringer i kommunerne, og demografien taler et tydeligt sprog med flere børn og flere ældre de kommende år – og dermed flere udgifter.

Flere borgere får kommunale sundhedsydelser. Det kan være genoptræning efter et endt hospitalsforløb eller at hjemmeplejen arbejder rehabiliterende med at styrke borgeres egne fysiske ressourcer i dagligdagen.

Samtidig er der flere og flere børn og unge, der mistrives psykisk og størstedelen af landets kommuner oplever problemer med udsatte børn og unges skolegang. De samme børn er typisk fysisk inaktive og længst væk fra sociale fællesskaber som for eksempel idrætsforeninger.  

 Der er også store grupper voksne, som i længere perioder uden for arbejdsmarkedet på trods af målrettede beskæftigelsesindsatser. Under Coronakrisen har undersøgelser vist, at netop denne gruppe gennem dårligere netværk og ensomhed også er mindre fysisk aktiv end andre.

Idrætsforeningerne vil gerne samarbejde

Lokale idrætsforeninger og DGI kan gøre en forskel – og vi vil gerne samarbejde. DGI’s undersøgelse fra 2020 viser, at under 5 procent af idrætsforeningerne i dag samarbejder med kommunen om f.eks. tilbud til borgere, der har været i et sygdomsforløb, ledige eller psykisk sårbare.

Men flertallet af foreninger er klar om aktiviteter for specifikke målgrupper:

  • 62 procent af idrætsforeningerne vil gerne samarbejde med kommuner om træning og fællesskaber for borgere, der efter et sygdomsforløb med genoptræning eller rehabilitering
  • 62 procent er klar til at indgå samarbejder om udsatte børn og unge
  • 47 procent er positive over for at samarbejde om motion og fællesskaber for borgere med psykiske lidelser.

Det er ikke alle idrætsforeninger, der har mulighed for eller lyst til at række ud til specifikke målgrupper. Det er afgørende for et godt samarbejde mellem kommunen og foreningen, at foreningen har interessen, ressourcerne og det fornødne engagement, så samarbejdet bliver en god oplevelse for både den enkelte borger, foreningen og kommunen.