DGI og rødderne - organisationens historie

DGI’s rødder går tilbage til de store folkelige bevægelser, der voksede frem i sidste halvdel af 1800-tallet. Da højskole-, landbo- og andelsbevægelserne indtog deres plads i Danmarkshistorien, spirede også skytte- og gymnastikforeninger frem mange steder.

150 års historie begynder med en såret nationalfølelse og udvikler sig til dagens moderne DGI, hvor fokus er på udfordringer, sundhed og fællesskab og på DIF og DGI’s fælles Vision Bevæg dig for livet.

Organisationens historie er tæt sammenvævet med udviklingen i tidens bevægelseskultur fra skydning, gymnastik og idræt til nutidens motionsformer.

Vigtige milepæle i DGI-historien:

1861: De Danske Skytteforeninger stiftes
Få år efter taber Danmark krigen til Tyskland i 1864. Nederlaget ved Dybbøl og tabet af Sønderjylland fører til, at skytteforeninger vokser frem i hele landet. Udover skydning dyrker man også eksercits og legemsøvelse i skytteforeningerne.

1862: Præmieskydning på Halmtorvet
103 skytter var med til Den 1. Almindelige Præmieskydning, som foregik på Halmtorvet i København den 24. oktober. De følgende år voksede stævnet i omfang og deltagertal til 2.200 deltagere ved den 4. Almindelige Præmieskydning i 1869 i Horsens. Her var også legemsøvelser på programmet. Det var starten begyndelsen på de folkelige landsstævner. Dyk ned i historien om landsstævnerne.

1884: Øvelseshuset på Vallekilde Højskole indvies 
Her introducerer forstander Ernst Trier den svenske eller den lingske gymnastik, som slår an på højskolerne.

Ernst Trier er inspireret af Grundtvig og hans syn på folkeoplysning.

I udviklingen af gymnastikken opstår et stærkt bånd mellem gymnastikarbejdet i foreningerne og de grundtvigske folkehøjskoler. Du kan læse mere om højskolernes historie her.

1897: Ungdom & Idræt udgives for første gang
I februar udgives første nummer af Ungdom & Idræt, et foreningsblad for  delingsførere. Bladet lever frem til 2004, hvor det bliver til DGI magasinet Udspil. Læs om bladets historie her.

1929: De Danske Gymnastikforeninger dannes
En gruppe gymnaster bryder med De Danske Skytte- og Gymnastikforeninger. Det sker efter års brydninger mellem skytter og gymnaster. Landsstævnet i Dybbøl i 1928 er skelsættende. Stedet har stor symbolsk betydning, og flere gymnaster end nogensinde er med.  

Den store nyskaber i dansk gymnastik Niels Bukh, forstander på Gymnastikhøjskolen i Ollerup, holder festtalen. Bukh retter et skarpt angreb på skytterne. Det bringer de ulmende modsætninger frem, og året efter er bruddet en realitet.

Se billeder fra 1949 og Gymnastikhøjskolen i Ollerup i artiklen "Det vigtigste i denne verden" om Poula Hansens start som instruktør. Kig ind i Ollerup-historien her.

1948: Den første Tipslov vedtages
I efterkrigsårene står foreningerne med store organisatoriske og økonomiske problemer. Tyskerne havde beslaglagt geværerne i skytteforeningerne, og besættelsestiden havde sat spor i foreningslivet.

Både politikere og ungdomsledere er klar over, at skal der være mulighed for at påvirke ungdommen i demokratisk retning, skal der flere penge til.

Spørgsmålet er blot, hvordan finansieringen findes. Stærke kræfter arbejder derfor på at samle ungdoms-, skytte- og gymnastikforeningerne i én stor organisation.

1965: De Danske Gymnastik- og Ungdomsforeninger (DDGU) dannes
De danske Ungdomsforeninger (DdU), der blev stiftet i 1903 havde ligesom De danske Gymnastikforeninger (DdG) og De Danske Skytte- Gymnastik- & Idrætsforeninger (DDSG&I) rod i bondekulturen. Med landbrugets mekanisering op gennem 1950'erne flytter de unge fra landsbyerne, og foreningerne kommer i krise. Specielt ungdomsforeningerne har det svært.

Fra begyndelsen af 1960’erne forhandler de tre organisationer om en sammenslutning. Længe ser det ud til at lykkes, men DDSG&I springer fra. Resultatet bliver en sammenlægning af DdG og DdU til DDGU, De Danske Gymnastik- og Ungdomsforeninger.

En del af ungdomsforeningerne glider over i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), der var stiftet af cand. theol. og højskoleforstander Hal Koch som modsvar på nazismen. Se vigtige årstal i DUF's historie. 

1985: Det første efterskolehold til landsstævne i Odense
Et hold af efterskoleelever deltager i landsstævnet i Odense. Det bliver starten på en stærk tradition, hvor stadig større hold af efterskoleelever er med i landsstævnerne. Holdene markerer på den måde familieskabet mellem efterskolerne og DGI. Læs om efterskolernes historie.

1970'erne: Fusionsforhandlinger
I begyndelsen af 1970’erne gør man endnu et forgæves forsøg på at sammenlægge DDGU og DDSG&I. Flere foreninger er med i begge organisationer og enkelte aktiviteter samarbejder om kurser og stævner. I 1974 bryder forhandlingerne sammen.

Der går 15 år, inden der igen tages tilløb til at hele bruddet fra 1929. Omkring 1990 er interessen for at slå de to organisationer sammen så stor, at forretningsudvalget i DDGU og overbestyrelsen i DDSG&I indleder forhandlinger. Offentligheden og amtsforeningerne får nyheden herom i juni 1991. 

En vigtig brik i sammenlægningen er spørgsmålet om skytternes placering i den nye organisation. DDS-formand Hans Aage Kofoed accepterer en associeringsaftale, der sikrer skytterne suverænitet og en pæn andel af tipsmidlerne.

1992: DDSG&I og DDGU fusionerer til Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI)
DDGU og DDSG&I går ind i den nye organisation med lige stor styrke. Ved det stiftende årsmøde den 31. oktober i Messecenter Herning vælger 758 delegerede fem fra hver af de to gamle organisationer til den ti mand store hovedbestyrelse. DDGU-formand Leif Mikkelsen bliver efter kampvalg formand, og 2. næstformand i DDSG&I Connie Nielsen bliver næstformand.

Samme år dannes Verdensholdet på initiativ af gymnaster, der tidligere havde turneret rundt i verden med Flensted Jensens hold. I 1994 kunne det første DGI-hold indlede en verdensturné  under navnet National Danish Gymnastics Team. Læs om Verdensholdet.

1993: International Sports & Culture Association (ISCA) dannes på initiativ af DGI
ISCA bliver en verdensomspændende Sport for All-organisation.

1997: DGI-byens første etape indvies
Idéen om at etablere et DGI-center på Sjælland - gerne i København - har eksisteret siden dannelsen af DGI i 1992. DGI-byen bliver afsæt til etablering af flere DGI-huse rundt i landet. DGI-husene har rum til alsidig idræt og motion, der ikke nødvendigvis fordrer internationale mål.

Samme år kan DGI's ugeblad Ungdom & Idræt fejre 100 året for den første bladudgivelse. Det sker blandt andet med den første verdenskonference om bedre etik i sport, der fører til dannelsen af Play The Game, som siden har sat væsentlige emner på den globale sports dagsorden, for eksempel matchfixing, EPO, svindel i FIFA og Good Governance i sportsorganisationer.

2001: Søren Møller bliver ny formand for DGI
Med 413 stemmer for og kun to blanke strøg den 44-årige højskoleforstander ind på posten som ny formand, da Leif Mikkelsen på DGI's årsmøde i november trådte tilbage til fordel for hans kandidatur til en plads i folketinget.  

2004: ”DGI mod 2010” vedtages på årsmødet
Vedtagelsen er første skridt i organisationens arbejde med at bruge strategiske indsatser med et stærk afsæt i DGI's værdigrundlag. DGI's fem grundværdier er demokratisk medleven, et humanistisk menneskesyn, udfordring fællesskab og sundhed.

2007: 23 amtsforeninger omorganiseres i 16 landsdelsforeninger
Det skal styrke DGI's decentrale led.

2008: Fusionsforhandlinger mellem DIF og DGI kuldsejler
De to hovedbestyrelser i hhv. DIF og DGI forhandler sig frem til mulige modeller for en fusion af de to organisationer, men fusionen kuldsejler, da de store specialforbund i DIF skyder idéen i sænk.

2012: DGI’s årsmøde stemmer ja til at fusionere med De Danske Skytteforeninger (DDS)
På et ekstraordinært årsmøde i december stemmer også DDS’erne ja. Fusionen betyder, at DDS fortsætter som forening under navnet Skydebaneforeningen Danmark, mens stævner, turneringer m.v. kommer til at foregå i DGI.

2014: DIF og DGI går sammen om visionen 25-50-75
På årsmødet i november 2014 lancerer DGI's formand Vision 25-50-75. Tallene refererer til at i 2015 skal 50 procent af befolkningen dyrke idræt i en forening og 75 procent af befolkningen være idrætsaktiv, og visionen skal være et fælles projekt for Danmarks Idrætsforbund og DGI. 

2015: Vision bliver til Bevæg dig for livet
Den 24. marts lancerer H.K.H. Kronprins Frederik et nyt navn for DIF og DGI's fælles vision. Navnet er Bevæg dig for livet, og ved samme lejlighed offentliggøres et nyt partnerskab mellem idrætsorganisationerne og de to store fonde, Nordea-fonden og TrygFonden. De to fonde giver 60 millioner kroner til projektet. Målet er at skabe en national bevægelse, der skal få 600.000 flere til at blive idrætsaktive.  

2018: Kampvalg om formandsposten
42-årige Charlotte Bach Thomassen, valgt som næstformand i DGI på årsmødet i 2017, bliver den første kvindelige formand for en landsdækkende idrætsorganisation efter et kampvalg med Mogens Kirkeby, medlem af DGI's hovedbestyrelse, som modkandidat.