Instruktørkurset

Nedenfor finder du en kort beskrivelse af Instruktørkurset

Afholdelse af kurser

Alle kurser kan holdes med jer som værter, hvor det er åbent for andre klubber eller som et lukket foreningskursus, kun for jer. På et åbent kursus er deltagerprisen fast. På et lukket foreningskursus er den samlede pris fast, og I kan være så mange deltagere, I har lyst til. Ring eller skriv til Kampidrætskonsulent, Sisse Rønne Lindsø og hør nærmere.

Instruktørkurset vil være en kombination af teori, praktiske øvelser, case-arbejde og sparring mellem deltagerne. Kurset bliver afviklet på en dag og vil have en varighed af 8 timer. I det følgende kan du læse hvem Instruktørkurset henvender sig til, hvad det indeholder.    

Målgruppe
Alle der underviser eller skal til at undervise i en kampidrætsforening uanset stilart.
Alder min. 16 år. (min. 14 år, hvis du kommer sammen med flere fra din forening og din forening ser et formål med at du er med) 

Instruktørkursus

Der er forskel på at være en gennemsnitlig og en dygtig instruktør: Vi ved, at det ikke nok at være højt gradueret og have stor viden om en eller flere stilarter. En dygtig instruktør ved også en masse om formidling og hvilke faktorer, der kan have indflydelse hvordan eleverne får lært det ønskede i det rigtige tempo.

Uanset om du er ny eller garvet instruktør, vil dette kursus gøre dig dygtigere som instruktør, og ”klæde dig på” i forhold til:

  • Grundlæggende instruktørkunnen (at undervise og formidle; magtspillet mellem mennesker)
  • Fokus på undervisning og læring. De faktorer, der har indflydelse på området (didaktik)
  • Jura, ansvar og pligter
  • Foreningskultur og målsætning (kort introduktion)

Læringsformen på kurset vil være en kombination af teori og praktiske øvelser