Selvværd

Øget selvværd styrker barnets og den unges relationer i andre sammenhænge

Vores sociale relationer i form af familie, venner, kollegaer og naboer har stor betydning for vores mentale sundhed, fordi de er med til at give os en følelse af at høre til. Det bidrager til vores identitet og selvfølelse at høre til forskellige fællesskaber. Det kan være store og små grupper eller lokale, nationale og internationale netværk. Det kan være en madklub, en bogklub, et band, en kollegagruppe, den lokale idrætsforening eller et online-fællesskab.

Det er afgørende for mental sundhed at have følelsen af, at man hører til, og er en del af et fællesskab. Når vi involverer os i sociale aktiviteter, øger vi chancerne for at lære nye mennesker at kende og for at blive en del af et fællesskab. Jo flere gode sociale relationer en person har, jo bedre vil han eller hun være i stand til at klare de udfordringer, som livet rummer. Blandt andet fordi det kan være lettere at få praktisk og følelsesmæssig støtte.

Klide: ABC Mental Sundhed