Gymnastik i skolen

DGI Sydvest har i samarbejde med PE-Redskaber en trailer fyldt med springredskaber til at udbrede springgymnastik i vores landsdel. Book traileren sammen med en instruktør og få gymnastik på skoleskemaet.

Traileren kan lejes af alle foreninger og skoler, der har faciliteterne til at benytte redskaberne. Når du lejer traileren, følger der en instruktør med, der kan give jer ny inspiration til spring, leg og gymnastik i skolen samt lære jer om opstilling af redskaberne.

Vi kan skræddersy alle forløb, så de er tilpasset netop din forening eller skoles behov. I samarbejde med jer finder vi et forløb, der passer til jer og den aldersgruppe, som I ønsker. 

DGI står for:

  • Kontakt til skolen efter aftale med foreningen
  • At lave aftaler med skolerne omkring forløbene
  • At afvikle forløbene på vegne af foreningen. Evt. med hjælp fra foreningens egne instruktører
  • At videreformidle information fra den lokale gymnastikforening til eleverne og skolen ift. gymnastiktilbud for elevernes aldersgruppe (efter aftale med foreningen)

Skolen står for:

  • At der er lærere tilstede under forløbene 
  • At lærerne fungerer som støtte og den mere pædagogiske indgangsvinkel, så instruktørerne ikke skal koncentrere sig alt for meget om fx støj/larm, børn der ikke gider og evt. skader
  • At stille lokaler til rådighed

Priser:

Kontakt Steen Sigersted for priser, aftaler og yderligere information.