Skal vi producere en video til din forening?

Ønsker I at tiltrække flere medlemmer eller reklamere for et bestemt hold via video? Lad os producere den for jer!

Mange foreninger ønsker at gøre mere, når det kommer til kommunikation. Det kan være, I gerne vil have ny hjemmeside, sende bedre nyhedsbreve, lave mere video eller blive mere aktive på sociale medier.

Her på siden kan I læse mere om muligheden for at få filmet og redigeret en video til brug i jeres klub.

Video fanger interessen

Video er ikke til at komme udenom, når man vil vise, hvad man har at byde på som forening. Video kan bruges på hjemmeside, sociale medier, i nyheder og på skærme i jeres haller/faciliteter.

Desværre kan det virke som en stor udfordring og meget tidskrævende for frivillige at arbejde med.

Derfor tilbyder vi at komme du til jer og filme jeres aktiviteter, måske lave et interview, og derefter klippe filmen sammen for jer! Processen involverer koordinering af optagelserne, selve optagedagen, redigering og en enkelt feedback-runde fra jeres side, når I modtager første udkast. Herefter er videoen jeres, og I kan bruge den frit.

Pris: 3.000 kr. eks. moms

Ring og hør mere

DGI Storkøbenhavn er idrætsforeningernes udviklingshus. Derfor er vi altid i dialog med foreninger i forhold til at forventningsafstemme, så jeres behov og ønsker afdækkes.

Lyder ovenstående som noget, I kunne have brug for, så kontakt os via formularen nedenfor.

Har I andre behov?

Vores kommunikationskonsulenter står altid klar til at tale med jer om yderligere behov, I måtte have. Vi tilbyder bl.a. hjælp inden for:

  • Spørgsmål om hjemmeside/website
  • Markedsføring på events/arrangementer
  • Sparring til brug af billeder og video
  • Udarbejdelse af PR-video til hjemmeside og sociale medier
  • Opsætning af PR-materialer (flyers, beachflag, plakater osv.)
  • Udkast til pressemeddelelse og kontakt til pressen
  • Strategi og organisering af kommunikationsopgaverne 

Skriv til vores kommunikationskonsulent, som du finder oplysninger på her på siden.