DGI på ski i Norge 2023

Længe har vi ventet, men nu er vi snart klar til at åbne for tilmelding til skituren til skønne Beitostølen.

VI ÅBNER FOR TILMELDING 8. DECEMBER KL. 19.00

På Grønolen Fjellgård (som vi har helt for os selv) og i Beitostølen findes de bedst tænkelige forhold, såvel ude som inde, for en helt ideel familie vinterlejr. En lejr hvor ALLE, uanset alder og skimæssige forudsætninger, kan få nogle dejlige oplevelser i en pragtfuld natur. Hvem kan sige nej til en uge med masser af sne i en hyggelig atmosfære sammen med andre friske, idrætsglade deltagere?

Grønolen Fjellgård ligger på en sydvendt skråning, i ly af høje fjelde og med en pragtfuld udsigt over sø og skov. Værelserne er dobbeltværelser og enkelte familierum. Alle med varmt vand, brusebad og toilet. Hotellet har festsal, pejserum og en skøn kælkebakke. Maden er særdeles god og værtsbrødrene Øyvind og Tor-Erik, får som altid gæsten til at føle sig i centrum.

Langrendsløjpenettet ligger lige uden for døren- med over 100 km præparerede spor.
Du kan vælge mellem skovløjper, åbne sletter og mere krævende højfjeldsløjper.
Hvis du har lyst til at forbedre dit skiløb tllbyder Aktiv Beito undervisning i både alpin og langrend.

For alpinfolket er det et særdeles godt sted. For begyndere som for øvede. Der er 11 lifter, med mange nedløb af alle sværhedsgrader - 17 bakker og pister.

En skibus forbinder områdets to alpinområder. Bussen kører flere gange dagligt forbi Grønolen.

Pris

Voksen 7.300 kr.
Børn (12-15 år) 5.000 kr.
Børn (0-11 år) 3.950 kr.
Børn (0-3 år) Uden egen seng på hotellet 2.450 kr

Det er barnets alder på hjemrejsetidspunktet, der er gældende.

Inkluderet i prisen:

  • Bustransport t/r
  • Ophold i delt værelse i 6 nætter
  • 7 x morgenmadsbuffet og mulighed for at smøre madpakke til frokost
  • 6 x eftermiddagskaffe
  • 6 x aftensmad
  • Skibusser (jf. liste) mellem Grønolen Fjellstue og skiområde t/r
  • Alle turistskatter og afgifter
  • Bidrag til rejsegarantifonden og udvidet ansvarsforsikring

Ikke inkluderet i prisen:

  • Skipass
  • Skileje
  • Drikkevarer
  • Forsikring

 

Rejsearrangør:
Snowtravel Denmark ApS. Rejsegarantifonen reg. nr. 3292 i samarbejde med DGI Nordsjælland.

På Grønolen Fjellgård findes en lækker wellnessafdeling, der indeholder både spa – sauna – pool og afslapning til daglig afspænding efter de fysiske strabadser på bakkerne. Brug af wellnessafdeling er ikke inkl. i prisen. Det betaler man selv på stedet.

Liftkort

Betales ved tilmelding.

7 dage, voksen (16-65 år) – 1620 kr.
7 dage, børn/ senior (7-15 år /fra 66 år) – 1150 kr.
7 dage, børn (0-6 år) – gratis.
6 dage, voksen (16-65 år) – 1480 kr.
6 dage, børn/ senior (7-15 år /fra 66 år) – 1070 kr.
6 dage, børn (0-6 år) – gratis.
5 dage, voksen (16-65 år) – 1320 kr.
5 dage, børn/ senior (7-15 år /fra 66 år) – 980 kr.
5 dage, børn (0-6 år) – gratis.

Liftkort er gældende i 5, 6 eller 7 fortløbende dage.

Transport

Transporten til Beitostølen foregår i moderne og bekvemme busser, direkte fra Hillerød – Helsingør via Sverige til Grønolen. 

Ankomst

Ved ankomsten til Grønolen Fjellgård den 12/2 ca. kl. 7.45 får vi serveret den store morgenbuffet, hvorfra vi også kan lave dagens madpakker.

Dem der skal leje ski har mulighed for at komme med bus kl. ca. 9 til skicentret. Der er således allerede på første dagen en lang og dejlig dag på ski i vente.

Hjemrejse

Inden vi kører hjem fra Grønolen kan man tilkøbe et måltid fra Øyvind og Tor-Eriks lækre køkken.
Afrejsen fra Grønolen kl. 19.00. Ankomsten til Helsingør bliver ca. kl. 06.30 og Hillerød ca. kl. 07.00.