Den Internationale Idrætslederuddannelse 2023
Lederuddannelsen består af to weekender i Danmark og 2½ ugers praktik i Ghana.
Er du mellem 18-30 år og kan du lide at rejse? Vil du gerne styrke din personlige udvikling, få nye kompetencer og blive en bedre træner og leder? Så tag med på DGI’s internationale idrætslederuddannelse (IILU).
Uddannelsen består af:
- Et weekendkursus d. 12-14. maj
- 2½ ugers praktik i Ghana i tidsrummet 1.7 – 19.7
- Opfølgning og gensynsweekend i august
- Uddannelsen finder sted på DGI Midtjyllands kontor i Silkeborg
Deltagerpris:
- Kursusprisen på IILU kurset: 5.200 kr.
- Praktikophold Ghana: 13.500 kr. (hertil kommer flybillet og visum til Ghana, som købes lige efter kurset i maj)
Kort om uddannelsen - læs mere under "Se mere om uddannelsen"
Lærere på kurset
Caroline Vestergaard, 25 år, deltager på IILU 2018, stor undervisnings- og instruktørerfaring på DGI. Caroline har været underviser trænerkurser i DGI badminton, og har stor erfaring i at rejse rundt i verden med idræt. Caroline vil være med på både kurset i Danmark og på praktikopholdet i Ghana.
Louise Tilsted Hansen, 26 år, deltager på IILU 2016, efterskolelærer, stor undervisnings- og instruktørerfaring indenfor gymnastik. Louise er lærer på kurset i Danmark.
Heidi Madsen, 32 år, deltager på IILU 2010, underviser på IILU 2011-2016. Heidi er med på praktikopholdet i Ghana, hvor hun er sammen med sin ghanesiske familie. Hun vil hjælpe til at alle for et godt praktikophold.
Målet for IILU uddannelsen er at udvikle ledere, trænere og instruktører i DGI's medlemsforeninger igennem et forløb, som udfordrer deltagerne under fremmede vilkår.
DGI Midtjylland har med stor succes siden 2010 afviklet den Internationale Idrætslederuddannelse (IILU) med teori i Danmark og et praktikophold i Ghana eller på øer i det filippinske øhav.
Uddannelsens indhold spænder vidt men fælles er, at det alt sammen giver dig ny læring, som du kan bruge i dit daglige virke som træner/instruktør. Du får blandt andet redskaber inden for konflikthåndtering, god kommunikation og personlig udvikling. Nedenfor kan du læse mere om uddannelsens indhold.