#7 Skolesamarbejde

Skolereformen inviterer til samarbejde mellem skole og forening. Foreningens ældre instruktører har ofte svært ved at undervise tidligt på eftermiddagen. En ung-gruppe kan til gengæld løfte denne opgave.

Flere og flere foreninger tilbyder 8.-9. klasser DGI's I Front uddannelse, som udbydes i flere af DGI's landsdelsforeninger.

Det gør de i Nr. Felding Gymnastikforening, som for to år siden tilbød unge 8.og 9. klasser et gratis I Front forløb. Bagefter fik gruppen til opgave at lave undervisningstilbud som blev udbudt til eleverne i den lokale skole i den almindelige undervisningstid om eftermiddagen. I praksis satte de unge aktiviteter i gang og styrede disse, mens skolens pædagoger var til stede og tog sig af pædagogik og almindelig orden blandt børnene.

En ung foreningsleder har en fantastisk kontakt med vores skolebørn.

Per E. Østergaard, formand for Nr. Felding GIF

I videoen her kan du se, hvad Per E. Østergaard, bestyrelsesformand i Nr Felding IF fortæller om skolesamarbejde: