Teknik

Trænerkurset Teknik er en del af Floorball Danmarks og DGI Floorballs træneruddannelse og henvender sig til trænere, der gerne vil vide mere om, hvordan de kan lære deres spillere de floorballtekniske momenter. Det er en fordel men ikke noget krav, at man har et grundlæggende kendskab til floorballsporten og eventuelt har gennemført Floorball Danmarks basisuddannelse 1-2-Træner, hvis du er ny i sporten.

Teknikuddannelsen er udelukkende fokuseret på floorball og giver et bredt indblik i alle floorballspillets teknikelementer herunder

  • Boldbehandling
  • Pasninger
  • Modtagninger
  • Driblinger
  • Skud

Floorball Danmark og DGI Floorball anbefaler, at alle trænere, uanset hvilken aldersgruppe de træner, gennemgår Teknikuddannelsen, da denne danner grundlag for spillernes færdigheder med bolden.

Trænerne bliver på uddannelsen introduceret til modeller der beskriver, hvad du som træner kan forvente, at spillerne skal kunne i de forskellige aldersgrupper 6-9 år, 9-12 år og 12-16 år/voksne inden for de fem hovedtemaer. Træneren kan med modellen tilpasse sin træning specifikt til den aldersgruppe, som træneren har ansvar for.

Undervisningsformen er lagt an på videopræsentation af de forskellige tekniske elementer samt en praktisk gennemgang og afprøvning af de tekniske elementer i hallen. Der skal således medbringe idrætstøj og indendørssko samt floorballstav.