Taktik

Trænerkurset Taktik er en del af Floorball Danmarks og DGI Floorballs træneruddannelse og henvender sig til trænere, der gerne vil vide mere om, hvordan de skal sætte deres hold og spillere op taktisk. Det er en fordel men ikke noget krav, at man har et grundlæggende kendskab til floorballsporten og eventuelt har gennemført Floorball Danmarks og DGI Floorballs basisuddannelse 1-2-Træner, hvis du er ny i sporten.

Taktikuddannelsen er udelukkende fokuseret på floorball og giver et bredt indblik i floorballspillets taktiske elementer som:

  • Spilidé
  • Spilsystem
  • Forsvarsspil
  • Angrebsspil
  • Opspil
  • Kontra

Floorball Danmark og DGI Floorball anbefaler, at alle trænere, uanset hvilken aldersgruppe de træner, gennemgår Taktikuddannelsen, da denne danner grundlag for spillernes taktiske forståelse og udvikling.

Trænerne bliver på uddannelsen introduceret til modeller, der beskriver, hvad du som træner kan forvente, at spillerne skal kunne i de forskellige aldersgrupper: 6-9 år, 9-12 år og 12-16 år/voksne. Træneren kan med modellen tilpasse sin træning specifikt til den aldersgruppe, som træneren har ansvar for.

Undervisningsformen er lagt an på videopræsentation af de forskellige taktiske elementer samt en praktisk gennemgang og afprøvning i hallen. Der skal således medbringe idrætstøj og indendørssko samt floorballstav.