Special Teams

Trænerkurset Special teams fokuserer på, hvordan træneren kan arbejde med powerplay, boxplay, 6-mod-5 og 5-mod-6 samt firslagsvarianter. Den sidste del af uddannelsen omhandler matchcoaching med vægt på at træffe de rigtige beslutninger i kamp. Uddannelsen er opbygget sådan, at kursisterne selv skal komme med bud på, hvordan de skaber de løsninger i special teams, som fungerer til netop deres hold.

Special teams-kurset er det tredje kursus i Floorball Danmarks og DGI Floorballs træneruddannelse, der også indeholder Teknik og Taktik. Special teams-kurset er udarbejdet af herrelandsholdets træner Mikael Karlberg.

Special team-kurset er en del af Floorball Danmarks og DGI Floorballs overordnede træneruddannelse, der udelukkende fokuserer på floorball og giver et bredt indblik i floorballspillet. På Special teams gælder det følgende elementer:

  • Powerplay
  • Boxplay
  • 6-mod-5 og 5-mod-6 (over- og undertalsspil)
  • Frislag
  • Matchcoaching

Undervisningsformen er lagt an på videopræsentation af de forskellige elementer samt gruppearbejde.