MTB: Kurser og uddannelser

Giv din MTB-træning lidt ekstra! Tag et kursus eller hele vores MTB-uddannelse, og bliv klar til dine træningsture med holdet.

Har du helt styr på teknikken, når du fører dine holdkammerater igennem en skov fyldt med rødder, mudder og forhindringer? Eller kunne du bare godt bruge ny inspiration til anderledes og udfordrende træningsture?

Så tjek, hvad DGI MTB har på programmet til dig!

Vores kurser/uddannelse består af:

  • MTB Basis Klubtræner, hvis du vil i gang som træner og gerne vil organisere træning for dine klubkammerater.
  • MTB Børneinstruktør, hvis du arbejder med børn og unge mountainbikere i din forening.
  • D-MTBing 1, hvis du gerne vil arbejde professionelt som instruktør/guide på grønne og blå spor i henhold til OnTrail-standard indenfor Danmarks grænser. 
  • D-MTBing 2 en spændende fortsættelse for dig, der allerede har taget D-MTBing 1-uddannelsen, og som ønsker at skærpe evnerne til at guide og instruere andre.

Du kan også tage på inspirations-/teknikkursus:

  • Teknikkurser, hvis du vil blive en endnu bedre instruktør.
  • Inspirationskursus, hvis du har lyst til at møde andre ryttere, få nye udfordringer og gode oplevelser.
  • MTB træningsforløb, hvor du kommer godt i gang med din nye sport og møder andre nybegyndere.

Ses vi snart? Få overblik over alle vores tilbud, og læs mere nedenfor.