Bliv en bedre vejkaptajn og træner - tag på temakursus

Hjælp dine klubkammerater til at nå deres cykeldrømme med målrettet træning. Deltag i DGI Landevejscyklings fire temakurser.

I takt med at cykling bliver mere og mere populært og klubmedlemmernes cykelambitioner stiger, øges krav og forventninger til kvalificerede instruktører. Instruktører som har viden og kompetencen til i samarbejde med cykelmotionisten at udvikle og designe strukturerede og langsigtede træningsplaner. 

DGI tilbyder derfor en række temakurser. Temakurserne giver dig mulighed for at få specialiseret viden inden for forskellige relevante områder. Du kan vælge at tage et enkelt kursus eller flere alt efter interesse og behov i din klub.

Hvem kan tage kurserne?

Alle kan deltage i DGI Landevejscyklings temakurser. De henvender sig til dig, som ønsker en vidne og forståelse for opbygning og design af langsigtede og strukturerede træningsforløb for den ambitiøse cykelmotionist.

Det lærer du?

Kurset giver dig kompetencen til at udarbejde motiverende og udfordrende træningsplaner med fokus på en succesfuld målopfyldelse af cykelmotionistens langsigtede mål. Derudover giver kurset kompetencen til at kunne instruere klubbens medlemmer i grundlæggende træningsplanlægning.

Der udbydes blandt andet temakurser med fokus på

  • Sportsernæring og cykling
  • Data i træning
  • Kommunikation og motivation
  • Core og styrketræning