Bliv holdkaptajn i din klub

Som holdkaptajn inden for landevejscykling er du med til at nedbringe antallet af uheld og sammenstød med øvrige trafikanter.

Landevejscykling er i rivende udvikling og med en øget tilgang af nye medlemmer i klubberne, er der større behov for veluddannede kaptajner.

Kaptajner, som har evnen og viljen til at tage initiativ til, at klubbens medlemmer kommer sikkert gennem trafikken og udviser god stil på landevejene undervejs.

Skal du være holdkaptajn i landevejscykling?

DGI's kaptajnsuddannelse henvender sig til dig, der står for træningsturene i klubben, til dig som allerede er kaptajn eller til dig, der har en ide om, at du gerne vil være det.

Bliv træner og instruktør inden for landevejscykling

Efter du er blevet holdkaptajn, har du mulighed for at gå videre og tage det næste modul som træner i DGI's uddannelseskatalog.

Hører du til dem, som har overskuddet til at tage føringen for et hold i klubben, du er en del af, så vil du på kaptajnsuddannelsen lære at udvikle køreteknikken, at øge sikkerheden på holdet samt medvirke til at instruere nye hjælpekaptajner i egen klub.

Du kan tage kaptajnsuddannelsen, så du bliver bedre til at stå i spidsen for den gruppe, du kører med.

På uddannelsen lærer du om Go' stil på landevejen

Efter uddannelsen har du kompetencen til, at udvikle sikkerhed og køreteknik i takt med, at klubben udvikler sig. Uddannelsen  har fokus på at reducere antallet af uheld, styrt og sammenstød med øvrige trafikanter, samt hvordan vi som cykelmotionister udviser  go 'stil på landevejen .