Inspirationskurser i svømning

Få ny inspiration med et kort lynkursus på 3-4 timer.

DGI Svømning tilbyder en række superspændende og praksisnære inspirationskurser, som har til formål at inspirere alle, som arbejder med svømning eller vandaktiviteter.

Der er kurser, der giver ny inspiration til øvelser og udfordrer undervisningsvaner og kurser, der udvikler personlige kompetencer.

Inspirationskurserne er inddelt i fem hovedtemaer alt afhængig af, hvilken målgruppe instruktøren arbejder med i svømmehallen. Du kan danne dig et overblik over de fem hovedtemaer længere nede på siden.

Fælles for alle kurser er, at:

  • De er praksisnære
  • De er korte: 3-4 timer
  • Alle i klubben - instruktører, hjælpeinstruktører og klubledere - kan deltage uanset alder, erfaring og holdtyper
  • Det kræver ingen særlige forudsætninger eller forudgående instruktøruddannelse at deltage
  • Alle kurser kan både afholdes som åbne inspirationskurser i landsdelen eller som in-house-kurser i klubberne, hvor vi har mulighed for at tilpasse kurset til netop jeres forening

Sådan deltager du

Er du interesseret, så henvend dig til svømmekonsulenten i din landsdel eller udfyld kontaktformularen længere nede på siden.

Sammen finder vi ud af, om kurset skal holdes lokalt hos jer eller om der er et åbent inspirationskursus i din landsdel. De åbne inspirationskurser finder du også længere nede på siden under "aktuelle svømmekurser".

Et kursus kan skræddersyes til lige netop jeres behov og ønsker, så kontakt os også gerne, hvis I har andre ønsker end dem i kataloget.