DAN-CUP finale på 300 meter

Er du sæsonens bedste langdistanceskytte? De 20 bedste skytter på ranglisten bliver automatisk inviteret med til en afsluttende finale.

DAN-CUP finalen er finalen, der samler landets 20 bedste skytter til en afsluttende finale på 300m i forbindelse med Danmarksmesterskaberne i riffelskydning.

Kravet til at komme i betragtning til finalen er, at man har skudt minimum 4 resultater i løbet af sæsonen på 300m klasseprogram (kan også skydes på 200m reduceret skive), og at disse er registreret på ranglisten.

De 20 bedst placerede skytter på ranglisten bliver automatisk inviteret til DAN-CUP finalen og får direkte besked fra DGI Skydning. 

Du skal blot møde op og deltage i lokale stævner, så kommer du automatisk i betragtning til finalen. 

Vinderen af DAN-CUP pokalen er den skytte, som sammenlagt har laveste pladscifre fra finalen sammenlagt med sit pladscifre fra ranglisten.

Tjek listen over aktuelle stævner og kom i gang med at samle point.

Regler for konkurrencen

Afholdelse: Dan-Cup-stævnerne afholdes som lokale stævner rundt i landet. De 20 bedst placerede skytter på 300m Dan-Cup ranglisten inviteres til DAN-CUP finalen som kan afvikles sammen med DM på 300m. Klassegruppen Stilling kan deltage i Dan-Cuppen. Det er de 4 bedste resultater som bliver indberettet, der tæller til Dan-CUP. Skytterne skal selv holde sig orienteret omkring deres placering på ranglisten og registrering af deres resultater.

Skytterne skyder finalen som »Klasseprogram, riffel, 300 m«, (se kapitel 3) i skyttebogen. Ved pointlighed vinder den skytte, som sammenlagt har det højeste point ved DAN-CUP finalen.

Præmier: Der overrækkes Dan-Cup-Pokal til vinderen på 300 m. samt erindringspokal. Der udsættes præmier til de skytter som vinder de enkelte serie under DAN-CUP finalen.

Andet: Afholdes finalen sammen med DM tæller resultatet til »Danmarksmesterskabet i 300m klasseprogram« (se kapitel 14) i skyttebogen.