Crossløb i Midt- og Vestsjælland
Hold høj puls, grib udfordringen og styrk formen hele vinteren!
Tilmeld dig vinterens fem fede crossløb.
Hold høj puls, grib udfordringen og styrk formen hele vinteren!
Tilmeld dig vinterens fem fede crossløb.
Bevæg dig for livet - Løb med DGI Midt- og Vestsjælland arrangerer hvert år en serie af crossløb, der hjælper dig med at holde gang i benene og motivationen oppe hen over vinteren. Vi kalder det cross, men vi løber trail!
Crossløbene foregår i varieret terræn på afmærkede ruter. De fem løb ligger geografisk spredt i Midt- og Vestsjælland. Du får flotte ruter med nye løbetekniske og konditionsmæssige udfordringer hver gang.
Der løbes både i åbent terræn, skov, på brede stier og smalle spor med variabelt underlag.
Til hvert løb er der tre distancer: ca. 3, 6 og 9 km, så du kan være med uanset dit løbeniveau.
Fem fede løb
✔️ 1. løb: Lørdag d. 5. november 2022 i Hedeland, Hedehusene
✔️ 2. løb: Lørdag d. 3. december 2022 ved Det Hvide Spor, Hvalsø
✔️ 3. løb: Lørdag d. 7. januar 2023 på Holbæk Fælled
✔️ 4. løb: Lørdag d. 4. februar 2023 ved i Vestskoven, Albertslund
✔️ 5. løb: Lørdag d. 4. marts 2023 ved Nørager Gods, Ruds Vedby
Tid og distancer
- Kl. 10.30: ca. 3 km (tidsgrænse 35 min.)
- Kl. 11.15: ca. 6 km og ca. 9 km (i grupper á max 100 løbere med de hurtigste forrest)
Priser og deadlines
- 425 kr. for alle 5 løb (deadline var d. 30. oktober 2022)
- 110 kr. pr. start (tilmelding senest tirsdagen inden kl. 12:00)
- 150 kr. pr. start (eftertilmelding på dagen fra kl. 11.00)
Alle priser er excl. gebyr. Der løbes med startnummer med chip og navn.
Arrangører
Det er Bevæg dig for livet - Løb, herunder DGI Midt- og Vestsjælland og lokale løbeforeninger, der står bag:
Fløng Kondi – Lørdagstrail – Mud’n’Race – Holbæk LMK - Fremad Holbæk – ALOT - Høng Løbeklub
Vi kan kun vise dig vores video-indhold, hvis du accepterer marketing-cookies. Ret dine cookie-indstillinger