Fester og koncerter

Efter en lang dag med idræt er det tid til at evaluere dagens idræt og snakke næste dags taktik igennem over en øl, finde danseskoene frem og have det sjovt med gamle og nye venner.

Festerne i hele byen

Du får rig mulighed for at feste ét af de her steder i Svendborg:

  • Stævnecentrum: Danseteltet, Open Air Scenen, Store Telt og Landsstævnestadion
  • Byen: Torvescenen
  • Havnen: Havnescenen
  • Ollerup: Ollerupscenen

Områderne vil være i fuld vigør torsdag, fredag og lørdag aften. I umiddelbar nærhed af scenerne vil det være muligt at forsyne sig med såvel mad som drikke, eller tage en slapper, inden der skal danses flere af de forbudte trin.

Se program for hver af scenerne her

Festtelte

L2022 omfavner for alvor dansefesten. Udover de tre store scener, som sættes op i byen, vil der være to store festtelte, hvor du kan fremføre alle de forbudte trin.

  • Det ene festtelt, kaldet Danseteltet, i Landsstævnecentrum bliver et regulært dansefesttelt med musik fra først på aftenen og til efter midnat. Her kan du svinge træbenet til alle de kendte hits, og musikken leveres af de bedste party- og kopibands i landet.
  • Det andet telt, kaldet Store Telt, også i Landsstævnecentrum, er et enormt telt på 4000 m2, som om dagen vil være sted for bespisning af omkring 4700 stævnedeltagere. Om aftenen forvandles teltet til ét stort festtelt med original live-musik fra store, kendte, danske kunstnere. Her får du med garanti de optimale rammer til uforglemmelige L2022-koncertoplevelser.

Lokale musiknavne på Havnescenen

Svendborg er blandet andet kendt for sit sprudlende kultur- og musikliv, og det skal deltagere og gæster til Landsstævnet selvfølgelig ikke gå glip af! Derfor vil man på Havnescene kunne høre en masse lokale navne – og vi lover, at det daler kvaliteten bestemt ikke af!
Se mere om de lokale musiknavne i programmet, som løbende opdateres. 

Koncerter med kendte kunstnere

Se musikprogrammet, hvor du kan se de kunstnere, du kan opleve under Landsstævnet. Vi har sammensat det bedste program til dig og dine, så du kan godt glæde dig. 

Koncerterne er for alle: Deltagere, gæster, borgere og turister. Så bare mød op og nyd musikken. 

Kom og mærk pulsen - vi glæder os til at feste med jer.