Efterskoler

Traditionen tro afslutter en lang række efterskoleelever deres efterskoleår ved at deltage i Landsstævnet.

Efterskoleholdet

Efterskolerne deltager for 10. gang i DGI Landsstævne med et efterskolehold, når Svendborg er vært for begivenheden i sommeren 2022.

Efterskoleholdets deltagelse vil give eleverne en unik mulighed for at forlænge efterskoleopholdet med en uge fuld af ekstraordinære oplevelser i et fællesskab på tværs af skoler, interesser, foreninger og generationer. 

Alle elever skal i én eller anden grad deltage i opførelsen af 3 ens shows til Landsstævnet, hvor gymnastik, spring og fællessang til livemusik vil være dominerende aktiviteter. Der vil dog også indgå elementer fra de andre hovedaktiviteter.

Læs mere om efterskoleholdet på Efterskoleforeningens hjemmeside.

Har du spørgsmål i forbindelse med din egen eller dit barns deltagelse i Efterskolernes Show, så kontakt efterskolen eller Efterskoleforeningen

Køb billet til Efterskolernes Show

Efter-efterskoleholdet

Elever, der har gået på efterskole og har afsluttet det bedste år i deres liv i 2018, 2019, 2020 eller 2021 har haft mulighed for at tilmelde sig et Efter-efterskolehold, som skal opvise på Landsstævnet. 

Selvom corona kom i vejen for nogle af disse efterskoleelever, så har de på denne måde alligevel fået muligheden for endnu en oplevelse for livet med de bedste venner, også selv om de bor i hver sin ende af Danmark.

Konceptet er i sin enkelthed et samarbejde mellem Søndersø Gymnastikforening og DGI Fyn Gymnastik, der tilsammen har skabt et hold, hvor tidligere efterskoleelever kan mødes og tage til Landsstævne i Svendborg sammen.