Landevejscykling

Cykling på landevej er effektiv motion og populært hos både mænd og kvinder. Vi klikker i pedalerne til DGI Landsstævne 2022

Cykling, samvær og sus i håret

Dyrk sammenholdet og sved med andre ryttere på asfalten ved Svendborg.

Oplev, overhal og overrask dig selv

DGI Cykling byder hver dag på en tur rundt i det smukke sydfynske landskab, hvor vi viser dig, hvad landevejscykling har at byde på for begyndere og let øvede.

Alle aktiviteter kommer til at foregå med start fra Outdoor-området i Christiansminde, hvor alle outdoor aktiviteterne har ’base’. Vi lover, at du får det sjovt og en masse flotte ture i samvær med andre, der brænder for cykling.

Alle turene har oplevelsen i fokus og handler om det sociale - der er derfor ikke løb, hvor det handler om at komme først i mål.

Workshops

Der kommer hver dag til at køre spændende og relevante cykelworkshops i Outdoor-området. Til alle workshops vil engagerede og dygtige instruktører/oplægsholdere sikre en super oplevelse.

Social rides

Prolog: Allerede torsdag planlægger vi en tur rundt i Svendborg og ad små hyggelige veje i det Østfynske. 

Kongeetaper: Fredag og lørdag arrangerer vi social rides på naturskønne ruter omkring Svendborg. Der bliver både lange og korte distancer – Tåsinge, Langeland og Sydfyn har meget cykelglæde at byde på. 

Guidede oplevelsesture

Med start ved Outdoor-området tilbyder vi guidede cykelture med oplevelser, hygge og socialt samvær i højsædet. Dedikerede guider vil sammen med de tilmeldte cykle ture i Svendborg. Her kan du være med på helt almindelige cykler, elcykler, citybikes eller hvilken som helst anden cykel. Alle kan være med.

Cykelopbevaring

Der bliver mulighed for almindelig parkering af cykler i området. Der bliver ikke aflåst cykelparkering og parkering/opbevaring sker på eget ansvar. 

Tilmelding

Tilmeldingen til 4-dages billetter lukkede 20. april, men du kan stadig nå at købe en endagsbillet til fredag eller lørdag:

40584 L2022 Endagsbillet 1567x250_turkis.png 

Se, hvor fedt det er: