Golf
På Landsstævnet vil der også være mulighed for at svinge køllerne og nyde den smukke natur omkring Svendborg.
Sydfynsk natur, fællesskab, glæde og golf for alle
Svendborg Golfklub er den flotte ramme for Landsstævnets golfaktiviteter. Banen er placeret i den sydfynske kuperede natur, tæt på Svendborg by og grænsende ind til det historiske Hvidkilde gods. Fra banens højeste punkter er der fantastiske udsigter over det sydfynske øhav med blandt andet Bregninge Kirke og Ærø i horisonten. Banen er en typisk parkbane med et afvekslende hulforløb. Lidt atypisk starter runden med to par 5 huller.
Golfaktiviteter
Golfaktiviteterne under Landsstævnet er mange forskellige konkrete aktiviteter, men er der rum i dit program, så kik forbi og nyd naturen og atmosfæren. Der er restaurant og butik på det skønne anlæg.
Programmet er tilpasset med flere aktiviteter og nye turneringsformer samlet på en bane: Super Nine golf, Parturnering, Singlematch med gode præmier og Kom og prøv for nybegyndere.
Aktiviteter for dem med et DGU-kort og godkendelse til at spille den store bane:
- Golf Super Nine: Single turnering over 1x9 eller 2x9 huller
- Golf Single match Stableford: Turnering inddelt i en dame og herre række
- Golf Parturnering - Fourball Stableford: Spil med din partner eller en god ven
- Greenfee-dagene før Landsstævnet: Spil til nedsat pris hele ugen op til L2022
Aktiviteter for dem der ikke spiller golf, men gerne vil prøve:
- Spil på Par tre-banen
- Mulighed for at prøve golf-spillet og de grundlæggende regler
En helt særlig golfoplevelse venter dig, hvis du tilmelder dig en aktivitet. Hvis du er rutineret, er det bare om at komme i sving, og er du ny med golfen, har du et sving, når stævnet lukker.
Vi glæder os til nogle fantastiske dage i Svendborg Golfklub.
FORE !
(Det man råber, hvis man svinger forkert, og slår en bold der er til fare for andre på banen)
Tilmelding
OBS!: Tilmeldingen er nu lukket, men du kan tilmelde dig turneringen ved henvendelse til Svendborg Golfklub på tlf. 62 22 40 77 - tryk 3 eller på email: info@svendborg-golf.dk. En anden mulighed er direkte tilmelding i GolfBox.
Tilmeldingen til 4-dages billetter til Landsstævnet lukkede 20. april, men du kan stadig nå at købe en endagsbillet til fredag eller lørdag: