Gymnastikopvisninger i DGI Østjylland

Kom med til en storslået oplevelse, når DGI Østjylland samler alle østjyske hold til en weekend i gymnastikkens tegn.

Oplev flot og alsidig gymnastik og mærk den fantastiske stemning, når flere tusinde gymnaster indtager Hammel Idrætscenter.

Som noget nyt samler vi alle opvisninger i én weekend, hvor dagene vil byde på opvisninger i flere haller fra helt små puslingehold til voksne, rutinerede hold. Fredag og lørdag bliver et mix af alle aldersgrupper, mens der søndag er åbent for alle børnehold.

Gymnastikopvisningerne er primært for vores lokale medlemsforeninger, og her viser alle gymnasterne, hvad de har trænet på gennem vinteren. Også efterskolehold og vores dygtige landsdelshold er trækplastre på dagene, og de viser det absolut bedste gymnastik, Østjylland kan tilbyde.

Flere hundrede frivillige arbejder for, at gymnastikopvisningerne i foråret bliver årets bedste gymnastikdage i Østjylland, og Hammel Idrætscenter garanterer gode rammer for de tusindvis af tilskuere, som hvert år kommer og bakker gymnasterne op.

Vi fylder hallen med masser af energi og god stemning - så kom og vær med!