Opvisninger og stævner i DGI Midt- og Vestsjælland

Få en fantastisk oplevelse som tilskuer eller på opvisningsgulvet til DGI Midt- og Vestsjællands opvisninger.

Lad både store og små mærke suset i maven, når de taktfaste klap lyder mod gymnasterne i DGI Midt- og Vestsjælland, når de går på gulvet for at vise, hvad de har arbejdet med i løbet af sæsonen.

Til vores forårsopvisninger oplever du altid ny inspiration, men du mærker også glæden ved gymnastikkens mange traditioner. Alle kan være med, så uanset om du går til forældre/barn-gymnastik, rytme/dans, er springgymnast, seniorgymnast eller deltager på et fitnesshold, kan du gå på gulvet til en af vores opvisninger - eller du kan få en skøn gymnastikoplevelse blandt publikum.

Du kan både opleve lokalforeningshold, landsdelshold og efterskoler fra hele landet.

Opvisningerne er en oplagt mulighed for at opleve gymnastikkens alsidighed og møde mennesker fra alle hjørner af landsdelen.

Kom og oplev gymnasternes fantastiske energi og den gode stemning, der er ved forårsopvisningerne i Kalundborg, Roskilde og Sorø.

Besøg af landsdelshold?

Vil du og din forening have besøg af et af vores landsdelshold til jeres lokale opvisning? Så kontakt os og hør nærmere om jeres muligheder.