Guide til digital foreningsadministration

Her får du en guide til at vælge den rette IT-løsning eller den rette kombination af systemer til din forening.

Det kan være vanskeligt at vælge den rette løsning eller den gode kombination af IT-systemer. Her får du en guide, som kan hjælpe din forening til det gode valg.

Den daglige drift

Foreningens driftsopgaver berører typisk tre områder:

Guide til digital foreningsadministration - 3 bokse.JPG

De administrative systemer kan være sammensat, så de dækker et, to eller tre områder, for eksempel:

  • Excel, Facebook og Dropbox
  • Conventus, hjemmeside og Facebook
  • Holdsport og Billy

Der er mange kombinationsmuligheder, og det er en fordel at tænke mulighederne sammen. Har din forening behov for en ny hjemmeside, så se også på medlemssystemer med indbyggede hjemmesider.  Har I behov for et nyt regnskabssystem, skal I vurdere om I burde anskaffe et medlemssystem med et indbygget regnskabsprogram. Hele paletten af systemer skal medtænkes, når I begynder at se på den enkelte del.

Oversigt over medlemsystemer

Vi har bedt leverandører af medlemsystemer om at besvare nogle spørgsmål. For at hjælpe din forening med at træffe det rigtige valg, får du her deres svar. Bemærk derfor at svarene i skemaet er leverandørernes oplysninger. De er ikke bekræftede.

NB! Pris er et vigtigt parameter. Derfor studér priserne på udbydernes egne hjemmesider. Husk også at undersøge eventuelle startgebyrer, priser på betalingsporte og indløseraftaler, licenser, transaktionsgebyrer, gebyr for SMS, support eller uddannelse.Digital medlemsadministration.JPG

Download skemaet som pdf.

DGI anbefaler

  • At I tænker langsigtet. Løsningen skal være til gavn for jeres forening en del år fremover. Den skal gives videre til kommende medlemmer, frivillige, bestyrelse, trænere og instruktører. Jeres valg skal gøre det nemt at være medlem og foreningsledelse.
  • Overvej hvilke ønsker og krav medlemmerne har til medlemsadministration, kommunikation og økonomisystemer.
  • Vurdér jeres egne ønsker og krav til systemer, der kan hjælpe jer til nem og nødvendig håndtering af medlemsadministration, kommunikation og økonomi.
    Saml jeres ønsker og krav i en såkaldt kravspecifikation.