Søg DGI Nordsjællands Ungefond
Søg om penge til aktiviteter målrettet unge.
Søg om penge til aktiviteter målrettet unge.
For at søge om penge fra Ungefonden skal du have adresse i en af de 11 nordsjællandske kommuner; Allerød, Egedal, Fredensborg, Furesø, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm og Rudersdal.
Vi vurderer, hvor godt dit projekt rammer de her bullets:
• Fokuserer på øget aktivitet i målgruppen af unge mellem 13 og 24 år
• Er nytænkende og innovativt
• Skaber aktivitet for unge, der ikke er medlemmer af idrætsforeninger
• Indeholder et samarbejde, der skaber værdi mellem forskellige aktører
• Er realistiske at gennemføre inden for de beskrevne rammer
• De tildelte penge står mål med outputtet af indsatsen
• Er mulige at gennemføre andre steder
• Har involveret unge i udformningen og/eller vil involvere unge i gennemførelsen
• Ikke umiddelbart er muligt at søge midler til i DGI’s og DIF’s foreningspulje
Ungefonden deler penge ud i portioner på mellem 10.000 kroner og 50.000 kroner.
Du kan søge til alle typer af udgifter direkte relateret til indsatsen.
Ungefonden dækker kun op til halvdelen af udgifterne til aflønning af trænere/instruktører med en timeløn på op til 250 kr.
Der er ikke et krav, men kan være en fordel, at du gør det synligt, hvordan du/I selv bidrager med penge til at kunne realisere projektet.
Med mindre vi aftaler noget andet, udbetales halvdelen af det tildelte beløb ved projektets opstart og den sidste halvdel, når projektet er afsluttet.
Vi forventer at støtte 10-20 projekter om året.
Det er vigtigt for DGI Nordsjælland og Ungefonden at evaluere på de projekter, der får penge fra fonden.
Så hvis du modtager penge til at føre din idé ud i livet, skal du være indstillet på at udfylde et kort statusskema. Vi skal nok give dig besked, når det bliver relevant.
Vi afholder i slutningen af 2021 og 2022 en minikonference. Hvis du har fået penge til dit projekt, bliver du inviteret med til minikonferencen, så vi kan vise hinanden vores awesome projekter og lære af hinanden.
Alle, der får penge fra fonden, skal videofilmes før og under projektet, så vi kan dokumentere hvor godt pengene er brugt og markedsføre nye projekter, der potentielt kommer ud af din geniale idé.