Flere frivillige i nordjyske foreninger
Foreningslivet er båret af frivillige hænder. Uden frivillige, ingen forening - og derfor skal vi hjælpe hinanden med at fortælle historien om hvor FEDT det er at være frivillig.
Her er frivillig møderne
Klik på linket herunder og tilmeld din forening. I må meget gerne være flere fore foreningen, så vi er mange til at samtale om frivillighed.
Kan du ikke på datoen i din kommune, er du meget velkommen til at komme et af de andre steder.
- Brønderslev - 5. december
- Frederikshavn - 15. november
- Hjørring - 16. november
- Jammerbugt - 29. november
- Læsø - sammen med Frederikshavn
- Mariagerfjord - 29. november
- Morsø - 21. november
- Rebild - 29. november
- Vesthimmerland - 17. januar
- Thisted - 15. november
- Aalborg - januar 2023 dato kommer senere
I efteråret 2022 har vi et særligt fokus på de frivillige i nordjyske foreninger. Det handler om at få endnu flere med til at løfte lokale fællesskaber - og endnu flere til at skabe de fedeste rammer i foreningen.
Opgaverne i foreningens hverdag kan være store og små. Jo tydeligere en opgave er defineret, jo nemmere er det at sige et stort JA TAK til at være med. Det har vi en masse gode pointer til blive skarpere på - og dem vil selvfølgelig gerne dele med jer.
Vi arbejder med to forskellige tiltag - og du kan snuppe dem begge, eller vælge det der passer i din forening.
Fælles kommunemøder
I efteråret afholder vi et temamøde i hver af de 11 nordjyske kommuner, hvor I alle er velkomne til at komme og få inspiration. Vores idrætskonsulenter kommer med et oplæg sammen med den lokale foreningskonsulent i kommunen, hvor vi fortæller lidt om det vi oplever der virker.
Vi fortæller samtidig om hvordan vi kan understøtte jer i arbejdet med frivillige, så vi hjælper hinanden med at løfte din forening. Sparekassen Danmark er også med, for at du kan høre mere om, hvordan de arbejder sammen med foreningslivet. Du får altså helt konkrete værktøjer med hjem - lige til at gå i gang med i din forening.
Samtidig er der mulighed for at stille masser af spørgsmål, og høre hvordan andre lokale foreninger arbejder med at tiltrække, anerkende og organisere de frivillige kræfter. Møderne her er for alle foreninger - også dem, der ikke er medlem af DGI.
Du finder alle møderne i boksen midt på siden. Det er selvfølgelig helt gratis at være med, fordi det handler om at vi inspirerer hinanden - men vi vil gerne vide hvor mange vi bliver, så tilmelding er nødvendig.
Gratis udviklingsforløb i din forening med fokus på frivillighed
Der er nok opgaver at gå i gang med i foreningen til hverdag - og vi er helt klar over at der kan være brug for hjælp og sparring når der skal sættes nye tiltag i søen. Vi er klar til at hjælpe med at sætte fokus på frivillighed i din forening med et helt gratis forløb. Det kan være I skal have hjælp til at definere og synliggøre opgaver. Det kan være I vil give rekrutteringen af frivillige et hak opad. Det kan være I vil have hjælp til at organiserer de frivillige kræfter på en anden måde, eller noget helt fjerde.
Sammen med Sparekassen Danmark, har vi strikket en pakke sammen, hvor vi kan tilbyde 75 forløb i vores medlemsforeninger.
- I får op til 10 timers gratis konsulenthjælp, der hjælper med at få indsatsen på skinner
- Samtidig får I 2.000 kr. til at understøtte det initiativ I gerne vil arbejde med. Hvad pengene bruges til, er op til jer - så længe det understøtter den indsats i arbejder med i forhold til frivillige i foreningen.
Vil du høre mere om de gratis udviklingsforløb, kan du tage fat i den konsulent du plejer at snakke med hos os - eller skrive til lasse.todberg@dgi.dk