Gode råd: Sådan tiltrækker I nye medlemmer med aktiviteter i naturen

Her får du en opsummering af de gode råd fra DGI’s podcast ’Sådan tiltrækker I nye medlemmer med aktiviteter i naturen’.

HOIF Ud i naturen 2.jpg

Lyt til podcasten: Sådan tiltrækker I nye medlemmer med aktiviteter i naturen

Gode råd fra podcasten

Her får du en opsummering af de gode råd fra DGI’s podcast ’Sådan tiltrækker I nye medlemmer med aktiviteter i naturen’ (link til podcasten).

  • Lav aktiviteter, der er enkle at deltage i. Løb og gang kræver kun et par sko, og man kan fint cykle en god tur på almindelige cykler.
  • Vælg et mødested, fx ved en hal, hvor der er adgang til toiletter, og hvor der er ly og læ i dårligt vejr.
  • Sørg for, at mødestedet er synligt, så flere bliver interesserede.
  • Udnyt de muligheder for ’natur’, der er dér, hvor folk bor.
  • Find stabile og motiverende instruktører, der kan sammensætte udfordringer på forskelligt niveau, så alle får noget ud af træningen uden at blive hægtet af.
  • Læg ruten, så I får afvekslende oplevelser med bakker, flade stykker, stier, grus, blødt underlag, udsigter og smalle, indelukkede steder. Det giver mangeartede sanseindtryk.
  • Brug træstammer, grene, sten mv. som træningsudstyr.
  • En legende tilgang uden for meget konkurrence er ofte meget velegnet i naturaktiviteter og friluftsliv.
  • Vil man ind imellem gøre noget ekstra for at tiltrække mange, er det en god ide at kombinere med ’noget til hjernen’: Naturformidling eller fortælling om arkitektur, kultur eller lokalhistorie.

Find mere viden:

DGI Naturtræning er et koncept for foreninger, som vil skabe et tilbud til en ny målgruppe, for eksempel mennesker, der har haft smerter, sygdom eller stress inde på livet, eller som ikke er vant til motion. DGI uddanner instruktører i naturtræning.

Viden om friluftsliv - læs om adgang til naturen, tilgængelighed, friluftsfaciliteter og meget andet.

Lyt til andre podcasts fra DGI.

Af Jonna Toft