Nye kåringer i DGI Dans & Musik

Vi vil gerne gøre noget særligt for at understrege den fantastiske indsats, som så mange frivillige gør hver eneste uge ude i vores medlemsforeninger. Derfor vil vi fremadrettet kåre Årets Danseinstruktør, Årets Frivillige Ildsjæl og Årets Danseforening.

DGI Dans & Musiks Idrætsledelse samt dansekonsulent og dansekoordinator udgør juryen, som udvælger vinderne blandt alle nominerede. Idrætsledelsen består af tre frivillige Ildsjæle, som brænder for at udbrede danseglæden i Danmark. De kommer med forskellige danse- og foreningsbaggrunde.