Få flere piger i klubben med DGI Basketball

DGI Basketball og Danmarks Basketball Forbund har i en længere årrække gjort en indsats for at få flere piger til at spille basketball. Vi er klar til at bakke jeres klub op med hjælp og gode råd, hvis I ønsker at starte et eller flere hold kun for piger.

Hvordan får I flere piger i jeres basketballklub? Erfaringerne viser, at det vigtigste er, at klubben ønsker det.

DGI Basketball har i en årrække støttet forskellige pigeprojekter i mange forskellige klubber. Det er der kommet mange flere pigebasketspillere af, og det kan der også komme i din klub. Ta' en snak med os og bliv klogere på, hvordan vi kan få flere piger i gang med at spille basketball i din klub.

Få støtte til indsatser målrettet piger

Jeres klub kan søge støtte til en konkret og målrettet indsats for at få flere piger i basket med vores Pigepulje. Med Pigepuljen kan I få et tilskud på højest 2.500 kr. til initiativer, der kan få flere piger i gang med at spille basketball i jeres klub.

>> Download ansøgningsskema her <<

Flyer til fri afbenyttelse for klubberne

Brug nedenstående flyer om Pigebasket til at dele rundt på skolerne og bibliotekerne. Du kan også lave den til en plakat og sætte den op i hallen og i det lokale supermarked – eller hvor det bedst giver mening i dit lokalområde.
Skriv jeres træningstider og sted på med tusch – HUSK kontaktoplysninger så pigerne kan få fat i jer.

Hvis I ønsker, at DGI Basketball skriver det på, så send en mail med de eksakte oplysninger til Lene Jørgensen, lj@dgi.dk.

>> Download flyer/plakat her <<

Ta' en snak med os. Så finder vi i fællesskab ud af, hvad I kan gøre i jeres klub.

Flere piger skal dyrke basket!

DGI Basketball og Danmarks Basketball Forbund arbejder sammen om at få flere piger til at spille basketball. Derfor har vi blandt andet undersøgt forholdene for piger i basketballklubber samt peget på en række anbefalinger til at gøre sporten mere attraktiv for piger.