Køb badmintonudstyr

For at komme godt i gang med badminton er det rette udstyr en del af spillet.

I badminton er indendørs sko, ketsjer og tøj med god bevægelsesfrihed, vejen frem til en god start.

I mange klubber, kan du de første gange låne en ketsjer, hvilket er oplagt mulighed for lige at prøve badminton et par gange, inden du investerer selv.

Udstyr til badminton kan købes både på nettet og i sportsbutikker nogle endog med specialisering i ketsjersport. Inden køb, så spørg træneren i din klub, om han/hun har nogle råd til køb af udstyr, eks. størrelse af ketsjer. Det kan også være, at klubben har en god aftale med en sportsbutik eller specifik producent.

DGI selv har ikke en fysisk- eller onlinebutik til indkøb af udstyr.

DGI Badmintons samarbejdspartnere RSL og FZ Forza er i dag leverandører på fjerbolde til DGI-arrangementer og beklædning til instruktører og frivillige.
Samarbejdspartnere valgt ud fra et behov for kvalitetsprodukter indenfor bolde og bredt sortiment i badmintonbeklædning og sko.